name

SBS Friction jagter den bedst mulige friktion ved hjælp af Brownie Bee

SBS Frictions caseforløb med Brownie Bee har resulteret i en ændret arbejdsgang, og SBS Friction forventer at kunne afkorte udviklingsperioden for nye produkter med Brownie Bees visuelle fremstilling af resultaterne, som gør den interne kommunikation lettere. Graferne er så intuitive og letforståelige, at de danner udgangspunkt for specialistens samtaler med de udførende medarbejdere. Derudover har SBS Friction fået større indsigt i procesparameterenes samspil med ingredienserne.


Fakta

Branche: Bremsesystemer

Produkt: Bremseklodser til scootere og motorcykler

Udfordring: Udvikling af nyt produkt med meget kompleks sammensætning og procesindstillinger

Resultat: Effektiviseret udviklingstid og arbejdsgang. Detaljeret produktforståelse.

Gode bremser er mere end at kunne bremse. Bremseklodser er et yderst komplekst produkt med mange ingredienser, og bremseoplevelsen er den bærende faktor. Når man ligger få cm fra asfalten på en motorcykel med 200 km/t, skal man kunne stole fuldstændigt på motorcyklens bremser. Føreren skal føle, at bremserne opfører sig som forventet. Det er den forudsigelighed, som SBS Friction jagter.

”Det er stærkt, at værktøjet er så fleksibelt. Hvis vi udfører et eksperiment med andre parameter end dem, Brownie Bee foreslår, så kan data bruges alligevel. Denne fleksibilitet er i dag ikke mulig ved traditionelt design of experiments”, siger udviklingschef Esben Juul Sørensen ved SBS Friction.

SBS Friction er en datadreven virksomhed, som er vant til at måle på kvaliteten af bremseklodser. SBS Friction anvender allerede DoE (Design of Experiments) i udviklingsarbejdet. Brownie Bee bruger Dynamisk DoE, og for SBS Friction er det et ekstra værktøj, der kan belyse data anderledes. ”Vi fik et værktøj til en helt anden indgangsvinkel til DoE, som fremadrettet vil være en fast del af vores værktøjskasse”, siger Torben Paarup Andersen specialist ved SBS Friction.

Brugen af Brownie Bee resulterer i en besparelse i administrativ tid. Førhen har SBS Friction udført 10-12 eksperimenter med forskellige sammensætninger af ingredienser. Den efterfølgende evaluering af resultaterne krævede, at der skulle analyseres data, holdes møder og diskuteres, hvad der skulle ske næstefter. Brownie Bee giver selv forslag til næste eksperiment, som Torben Paarup Andersen udtrykker det: ”Det her værktøj kigger frem, og vi skal ikke forholde os til data i samme grad som tidligere. Når programmet er sat op, skal vi egentligt bare samle data ind og lægge dem i systemet.”

Og SBS Friction har opnået andre fordele igennem brugen af BrownieBee. Det er let at videregive data hurtigt, så hvis et projekt bliver sat på pause over sommerferien eller grundet produktionstravlhed, så holder Brownie Bee styr på alt data og viser det næste skridt, du skal foretage dig, når du genoptager projektet. Du kan dermed nemt starte og pause et udviklingsforløb som du har lyst til, fortæller udviklingschef Esben Juul Sørensen ved SBS Friction

Brownie Bee er nu en integreret del af SBS Frictions udvikling af nye produkter.

Tilmeld nyhedsbrev

×